Politisk høring på Christiansborg

Danske Biografer inviterer relevante meningsdannere og beslutningstagere til politisk høring i Fællessalen på Christiansborg den 1. juni

Temaet for dagen er vigtigheden og værdien af dansksprogede film og biografernes kulturelle og samfundsmæssige betydning. 

Vil man et Danmark, hvor der også er liv udenfor de store byer, er det nemlig ikke nok, at politikerne strøer uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser udover landet, men at det også er attraktivt at bo og leve der. Det bidrager den lokale biograf til. 

Biografer er lig med kultur, også selvom vi ikke skal have alle lommerne fyldt med skattekroner, men vi er afhængige af, at der produceres danske kvalitetsfilm folk gider se. Store som smalle. Men kvalitet. Og det koster penge.

Derfor er det altafgørende, at det kommende medie- og filmforlig tilgodeser produktionen af danske spillefilm, fordi det er vigtigt, at vi som lille sprogområde i et oversvømmet udenlandsmarked fortæller danske historier, på dansk.

Dokumenter