Farvel Per
Selvom filmbranchen formål er at formidle visuel kunst og kultur kan det ikke skjules, at de fleste i metieren drives af det usle mammon. Dette gjaldt dog ikke Per Hauberg. Han var en fanatisk film freak, hvis største interesse var at tænke på at glæde sit publikum med de bedst mulige oplevelser, uden smålig skelen til hvad dette kostede. En holdning som fra tid til anden bragte Per og hans økonomi ud på kanten af det fornuftige.
Uanset om det var i starten af halvfjerdserne i Solbjerg Bio eller i hovedparten af Pers liv, altså i Malling Bio på Bredgade 49, eller på det forholdsvis korte og kostbare visit i 3 Falke Bio på Frederiksberg. Disse steder var Per direktør, men hans karriere startede som filmoperatør bl.a. i Park Teatret, Risskov og Biografen på St. Knuds Torv i Aarhus.
At vise film i de rigtige formater – helst 70mm - var for Per en stor personlig glæde, som han udførte med stolthed. I Malling Bio fik han i mange år praktisk hjælp af far Hugo og mor Else. Sidstnævnte nåede at blive Danmarks ældste billetdame. Hun sluttede sin karriere tæt på de 90 år, og hun var ukuelig i sine bestræbelser på at hjælpe Per. Far og mor var stolte af deres søns bedrifter, og det havde de også god grund til.
Det kunne dog være gået så grueligt galt for den danske filmbranche, eftersom Per var i fuld gang med en karriere indenfor DSB, som trafikstyrer på Århus Hovedbanegård, og interessen for tog i forskellige størrelser samt med og uden damp holdt sig hele livet igennem. Her ved Pers afslutning står der en overordentlig stor samling hobbytog og er kede af det, eftersom de ikke mere kommer til at opleve Pers kærlighed. Gudskelov var det dog filmbranchen, der vandt over togene.
Per havde klæbehjerne og kunne en overvældende mængde film udenad. Man skulle ikke indgå i en quiz med Per. Hans hukommelse var forrygende. Kunne han ikke få adgang til at vise sine yndlingsfilm fordi rettighederne var udløbet i Danmark, undersøgte han hvem den internationale rettighedsindehaver var, kontaktede vedkommende og tilbød at blive dansk distributør under navnet Mafia Film. Han søgte også om at blive medlem af foreningen FAFID. De store filmdirektører i denne forening var imod at have et medlem, hvis firma havde det, efter deres mening, odiøse navn. Så tog firmaet navneforandring til Hauberg Film og dette foretagende blev så medlem af FAFID. Det var ældre evergreens, som Per i Danmark tog under sine beskyttende vinger. Film som f.eks. ”My Fair Lady”, ”Sæt Dampen op”, og undskyld morbiditeten…”En god dag at dø”.
Det var ikke blot film i bevægelse, som havde Pers bevågenhed. Også stillfotos taget med en række af de bedste kameraer på markedet. Investeringer som aldrig holdt op, og hvis resultater man måtte benoves over.
At have Per som ven – og Per havde rigtig mange venner - var aldrig kedeligt, for skæbnen, forsynet eller en anden øvre magt havde udstyret Per med en aldrig svigtende humor med et stort skvæt sarkasme. Det var næsten umuligt at føre en konversation med Per uden at blive udsat for sproglige finurligheder.
I de mere end halvtreds år Per spillede en vigtig rolle i filmbranchen, var der mange originaler, og vi har netop måttet tage afsked med en af de største og sidste. Per vil blive grueligt savnet.
Æret være Per Haubergs minde.
EH
16. april ’24