Af Kim Pedersen, Formand, Brancheforeningen Danske Biografer
Da 3D blev genintroduceret for et moderne publikum med ”Lille kylling”, og for alvor slog igennem med ”Avatar”, var det alt sammen meget spændende, og mange var hurtige til at erklære, at Digital Cinema havde fundet sin berettigelse og en vej til ekstra omsætning.
Mange er af den overvisning, at 3D vil fortsætte med at blive bedre og mere populært, efterhånden som teknologien tillader det. Ingen tvivl om, at 3D opleves bedst i biograferne, men der eksisterer nu muligheder for at se 3D uden for biografen på alt, lige fra hjemmebiografen til mobiltelefoner. 3D er en teknologi, hvor der skal holdes på hat og briller, og det kræver man hele tiden er på forkant.
3D er blevet en teknologi, som giver biograferne en meget vigtig indtægt, så spørgsmålet er, om biograferne har råd til ikke at kunne tilbyde deres egen specielle 3D-oplevelse?
Svaret på dette er lige om hjørnet; det hedder ”højere ’frame rates’”.
Om end vi er blevet helt nostalgiske ved 24 billeder per sekund, er der faktisk ingen, som har valgt denne hastighed, fordi det var det ’rigtige’ antal. Det var valgt, fordi det præcis er hurtigt nok til at snyde den menneskelige hjerne til at opleve bevægelse, og fordi det var muligt med den teknologi, som Edison opfandt. Ingen skruede hastigheden op til 30 billeder/sek. og sagde ”nej, det går for hurtigt” og så bremsede hastigheden til 24 billeder/sek.
Der har dog været forsøg på at øge antallet af billeder per sekund, f.eks. ShowScan og ISCO-vision. Men omkostningerne ved at producere og håndtere så meget mere fysisk 35 mm film, lagde disse systemer i graven. Ved bare 30 billeder/sek. vil det kræve 25% mere fysisk 35 mm film. Digital Cinema løser dog dette problem. Den eneste driftsomkostningsstigning er i forbindelse med lagring og lidt ekstra tid til fremstilling i efter-produktion, men som vi alle ved, vil disse omkostninger hurtigt blive mindre, som det er med al ny teknologi.
Da Digital Cinema så sin begyndelse for 10 år siden, var der mange der argumenterede for 30 billeder/sek. Spillefilmene ville lettere kunne overføres til TV og billedkvaliteten i biograferne ville blive forbedret. Men Hollywood slog den tanke hen. Digitale kameraer havde endnu ikke opnået accept som 35 millimeterens alternativ, og hele efter-produktionensmodellen var opbygget efter 24 billeder/sek., med biograflancering i tankerne. Så digitale systemer med standard 24 billeder/sek. blev leveret til biograferne, som fortsatte med at vise filmene i, hvad man nu betragter som for lave ’frame rates’.
Ved sidste års CinemaCon i Las Vegas, demonstrerede James Cameron den grundlæggende forskel der er på 24 billeder/sek. og 60 billeder/sek.
Peter Jackson har optaget sin nye ”Hobbit”-film i 48 billeder/sek. Nogle vil argumentere for at billedet nu ser for ’virkeligt’ ud, og vil endnu engang begræde 35 millimeterens bortgang. Men for majoriteten af det betalende publikum, vil det atter få underkæben til at falde helt ned til gulvbrædderne.
TV standarder – adopteret af TV-selskaber og fremstillere af TV-skærme – kræver 50Hz, hvilket limiterer ’frame rates’ til 25 billeder/sek. Nogle fremstillere at TV-skærme har fordoblet ’frame rates’ for at gøre billedet bedre til at registrere hurtige bevægelser på TV, f.eks. fodbold, men det har ikke været så effektivt, når det kom til spillefilm og TV-shows. Og indhold til TV-udsendelser er limiteret af den standard.
Det betyder, at biografer, som kan præsenterer 48 billeder/sek - eller højere - (rygtet vil vide at James Cameron optager ”Avatar 2” i 60 billeder/sek.) vil vise noget som ikke findes bedre andre steder, og biograferne vil kunne vise spillefilm, som tilbyder en bedre billedkvalitet end nogen hjemmebiograf.
Så hurtigere ’frame rates’ er absolut fremtiden for bifferne og vil kunne trække publikum til biografernes mørke og sende dem glade hjem igen, efter at have fået en ny wow-oplevelse.
Så det er bare med at komme i gang med at undersøge opgraderingsmulighederne til det eksisterende digtale udstyr. Nogle systemer kan opgraderes med en udskiftning af et enkelt kort, mens andre systemer kræver at hele serveren bliver udskiftet. Og der skal endnu engang opfordres til etablering af indkøbsforening.
Skema 5:
|